Reglerne omkring håndtering af personoplysninger samt privatlivspolitik er blevet skærpede, og i den forbindelse er det vigtigt for mig at sikre, at du er informeret og føler dig tryg. Jeg har pligt til at opbevare dine helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger sikkert og fortroligt. Herunder kan du læse om, hvad det betyder for dig. Nederst finder du henvisninger til love og bekendtgørelser.
Når du vil give mig oplysninger
Når du kontakter mig med henblik på behandling, er det vigtigt at dine personlige data er beskyttet. Derfor skal du bruge den krypterede kontakt-boks på min hjemmeside hver gang du vil sende mig oplysninger eller filer i stedet for en almindelig mail. Du kan også ringe til mig.
Tavshedspligt
Jeg har tavshedspligt og det er kun mig, der har adgang til dine oplysninger. Jeg kan kun modtage eller videregive relevante oplysninger til din læge eller andre, hvis du har givet dit samtykke til det. Det kan fx. være hvis nogen (fx Sygeforsikringen Danmark, andre forsikringsselskaber, kommunen) betaler dine samtaler helt eller delvist. Jeg har pligt til at bryde min tavshedspligt, hvis der er alvorlig risiko for, at du eller andre kommer til skade. Jeg har pligt til at underrette kommunen, hvis jeg er bekymret for et barns trivsel og udvikling.
Behandling af personoplysninger
Som autoriseret psykolog er jeg forpligtet til at føre journal. Jeg skal have almindelige kontaktoplysninger på dig som cpr- nummer, navn, adresse og evt. e-mail og telefonnummer. Derudover skal jeg notere oplysninger om sociale og helbredsmæssige forhold, som har betydning for psykologisk vurdering og behandling af dig. Udover de sociale og helbredsoplysninger jeg selv noterer om dig, kan jeg modtage helbredsoplysninger om dig fra andre, f.eks. din sundhedsforsikring eller læge.
Din journal bliver opbevaret elektronisk og beskyttet i 5 år, hvorefter den slettes efter gældende regler fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Du har ret til at blive glemt, ligesom du har ret til at vide, hvad der står i din journal. Man må ikke slette i den journal, men hvis noget er forkert, kan vi tilføje en rettelse. Hvis du er utilfreds med hvordan jeg håndterer dine oplysninger, så sig det til mig, så finder vi en løsning. Hvis du stadig er utilfreds, kan du klage til Datatilsynet.
De nærmere regler findes i Autorisationslovens kapitel 6 og Journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler). Oplysningerne noteres med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: Persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7]. De nærmere regler herom findes i Sundhedslovens kapitel 9. Om pligt til at underrette om fare gælder Sundhedsloven § 41. Om skærpet underretningspligt, når det gælder børn og unges trivsel gælder Serviceloven § 153.
De oplysninger, jeg har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne og for revision. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale. Ved manglende betaling sendes udestående til inkasso.
Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. Journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere. Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.
Du kan klage over min behandling af dine personoplysninger, der indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.
Tilsyn med reglerne i Sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk. Her findes også en pjece, som indeholder information om utilsigtede hændelser, klager og erstatning, som findes her: https://stps.dk/da/rapporter-en-utilsigtet-haendelse/~/media/9284721F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx.